Bedste holder påskeferie

Så hvad er påskeferien gået med på Nørrebro? Vilde påskefrokoster? Ekstravagante byture? Banebrydende nye designs? Intens lørdagsshopping med veninderne? Crossfit og paleo en masse?

Tjo.. ehm.. øhh.. Well, ovenstående kunne man med rette forvente af en sidst i tyverne storbypige unde børn. Men nu skete der altså bare det, at denne storbypige, her i påsken, har forvandlet sig til en form for storbybedste. En rigtig granny. Og de foregående dage i ferien er således gået med at nusse om alle de små spirer der har koloniseret enhver kvadratcentimeter af frimærkets vindueskarme. Og det er inklusiv både ompotning af de store spirer og intense motivationstaler til de der endnu ikke har besluttet sig for at stikke snuden oven-jorde. Altanen er traditionen blevet “åbnet”: Alle altankasserne er igen hængt ud i frit fald over kanten, havemøblerne er blevet pudset af og alverdens indretningskvaler gennemgået for at finde en endnu mere optimal plads til den store tomatkasse (Dette inkluderer naturligvis ægteskabelige forhandlinger om hvorvidt hele arrangementet skal udvides med endnu et espalier i år, eller om det alligevel er at gå for vidt på vores 4,5 kvadratmeter udendørsområde).

Jamen er det ikke bare tale om urban gardening tendensen – som netop er så stor blandt de unge i byerne – spørger du måske? Og jo det ville der nok stereotypt være tale om hvis denne planteliderlighed var komplementeret af intens fysisk udfoldelse, mad uden kulhydrater og late night drinks. Hvilket ikke er tilfældet. Overhovedet. Ikke tilnærmelsesvis. Der er blevet gået ture i solen – jesus fucking christ hvor har den sol været tiltrængt – med obligatoriske stop ved diverse kage/milkshake etablissementer. Der er blevet spist jægergryde af hjemmeskudt vildt MED fløde. Der er blevet drukket morgenkaffe i tøfler med Børsen på skødet. Og formiddagskaffe. Og efter frokost kaffe. Og eftermiddagskaffe. Men ikke aftenskaffe! For der er granny her allerede gået til køjs. Altså efter at have tygget mig igennem endnu 30 sider i Thomas Pikettys indføring i 2-300 års verdensøkonomi. Jo jo, bare fordi jeg er humanist af uddannelse, holder jeg mig da ikke tilbage for at tage livtag med den globale ulighed – særlig når man lige mangler noget sådan at døse hen i sofaen på ;)

Og hvad den sidste halve feriedag skal gå med? Jo, der er sindsoprivende ting på programmet såsom indberetning til skat (for 2014 gudhjælpemig! At udvidet selvangivelse var en form for ægteskabelig tillægspakke havde jeg ikke lige set komme) en lille tango med støvsugeren og en date med symaskinen.

Granny her forstår at slutte påsken med manér!

Du kan også følge beth.log på instagram (her), på facebook (her) og via bloglovin (her).

Om feriestart og fødselsdagsklip

 

Så blev det endelig påskeferie! Noget der er blevet fejret her på frimærket med at ligge længe under dynen (uden at blive vækket af noget ur!) lækker morgenmad med blødkogte æg og avokadomadder.  Og så selvfølgelig tid i yndlings Hay lænestolene med Børsen – Skægget med de lyserøde sider og jeg med weekendtillægget – true bliss.

Om lidt står den på familiefødselsdag på Østerbro – med både boller og lagkage, lige hvad man trænger til på den første feriedag – hvilket gav en undskyldning for at klippe klistre ovenstående fødselsdagskort. Elsker at sidde og hygge mig med den slags :)

Hvad står din påskeferie på?