Om Almanak – Musserende æbler og smagfulde klassikere

_MG_1941_0122_3

{At restauranten også er en fryd for øjet er selvfølgelig heller ikke at kimse af. Hver en detalje virkede nøje gennemtænkt (faktisk tror jeg man kunne finde lige præcis dette udtryk i flere af de store interiørblogs for tiden) og det kan man jo ikke andet end at sætte pris på ;) }

Halløj derude – håber du har haft en skøn weekend, med tid til at gøre lige præcis det du havde allermest lyst til!

Noget jeg havde holdt øjnene stift rettet mod igennem samtlige hverdage var en længe ventet frokost på Almanak, en restaurant der holder til i Meyers The Standard, i den fine art deco-bygning nede på Havnegade. Frokost med ham jeg holder allermest af – hvilket bestemt ikke sker så ofte med en herre hvis eneste fridag er lørdag og derfor er en dag hvor der ofte skal nås mange ting. Men I denne uge var jeg heldig at booke ham hele dagen, hvilket således også inkluderede at krydre røv i fine nordiske omgivelser med lækre klassikere på tallerkenen. Og bobler i glasset! Dansk musserende æblevin fra Lilleø for at være helt præcis, hvilket gjorde sig overraskende godt til sådan en omgang smørrebrød.

Jeg hoppede på en hjemmesyltet sild med karrysalat og derefter et par smilende æg med friskfangede reje fra Rømø. Skægget var på den enebærrøgede laks og en omgang tarteletter. Mums det var godt! Tilstrækkelig klassisk til at have bevaret alt det gode, men også tilstrækkelig nyfortolket/kredset om til at være et halvdyrt frokostbesøg værd (og en særdeles forfriskende afveksling fra de allestedsnærværende caféburgere eller cæsarsalater).

Overvejer allerede hvordan jeg får en undskyldning for at komme igen, for der er altså noget lækkert over sådan at tage ud og spise en god frokost. Og der var mange andre ting på det menukort jeg godt kunne havde sat tænderne i. Med andre ord kan en frokost på Almanak virkelig anbefales!

Untitled-1

Skæggets Sneglespor: Lagkagehuset

Ansporet af utallige opfordringer og muligheden for at lægge vejen forbi byens bedste bagerier har Skægget meldt sig frivilligt til at anmelde byens snegleudbud i kategorien høj snegl. I sidste uge stod Lauras Bakery for skud (læs den HER). Nu er turen kommet til Lagkagehuset:
_MG_1787savedforweb ”Solen skinnede så fregnerne spirede og forventningerne var tårnhøje, da vi i torsdags tog turen over Øresund for at tilbringe et par på dage uden andet på programmet end god mad, hyggelige stunder og masser af luft. Det er efterhånden blevet en tradition, de små åndehuller midt på semestret (lidt selvforskyldt er det stadig ikke alle, der har forladt skolebænken) og på én eller anden måde er det altid virkelig tiltrængt. Denne gang var ikke spor anderledes. Og dog. Under dække af Sneglesporet havde jeg lumske planer om at inddrage en ægte svensk kanelbulle i kampen om den storkøbenhavnske snegletriumf (selvom det jo i princippet er en bløddejssnegl – se hvorfor de ikke tæller med HER). Da vi i maj sidste år var på bryllupsrejse i Stockholm vrimlede det med kanelbuller og de er jo knaldgode (og ikke mindst høje). Men til trods for en ihærdig indsats lykkedes det dog ikke finde en eneste kvalificeret kanelbulle i Malmö – og med en lidt forsinket feberredning står dagens anmeldelse derfor på direktørsneglen fra Lagkagehuset.

Københavnerne elsker Lagkagehuset og jeg har selv været storforbrugere af deres direktørsnegl, da jeg som statsansat var henvist til det butiksforladte Amerika Plads på Østerbro – lige ved Lagkagehusets bageri. Siden da er der kommet en almindelig høj snegl på programmet (Aalborg Sneglen), som på trods af glædelige minder fra Jomfru Ane Gade og studenterbarerne blev fravalgt, fordi den til forveksling ligner Q8’s bake off. Det kom jeg dog hurtigt til at fortryde…
Efter det, der må siges at være succes efter succes her i Sneglsporet, har vi ramt bunden. Direktørsneglen fra Lagkagehuset var så tør og kedelig, at det må være lærlingen, der har lavet den. Problemet er bare, at den smagte, som den plejer. Den var som sådan ikke dårligere, end den man finder hos Guldbageren – den var bare væsentlig dyrere og ikke i særlig god overensstemmelse med mine forventninger til en 20 kroners snegl. I det hele taget undrer jeg mig over, hvordan man kan tage 18 kroner for en snegl, der ikke en gang indeholder ægte chokolade? Dommen er entydig – jeg vil til enhver tid foretrække en hotdog over Lagkagehusets direktørsnegl.

Over and Out / Skægget”

Læs med i næste uge, hvor Skægget undersøger, om Q8’s bake off kan slå Lagkagehuset i snegledysten.
_MG_1538_savedforweb

Billede

Skæggets Sneglespor: Lauras Bakery

I denne uge triller Skæggets Sneglespor forbi Lauras Bakery. Det var egentlig ikke et bageri der var del af Skæggets oprindelig sneglebruttoliste, men efter jeg viste jer billederne af min søster med en høj snegl netop fra dette sted (se dem HER) måtte han simpelthen derned.

”Lauras Bakery ligger i Torvehallerne og vel primært kendt for deres himmelske trøfler, som Lillemor og jeg – ved rent og skær tilfælde – faldt over under ét af vores første besøg i det luksuriøse madkammer ved Nørreport Station. Som jyde bliver man umiddelbart lidt forlegen over at betale 20 kr. for en trøffel, men den er så fantastisk rig på chokolade og har tydeligvis aldrig set skyggen af et gammelt wienerbrød, at det er blevet én af kendingerne, når livet skal forsødes.

Det var således med splittet sind, at fredag eftermiddag tog turen forbi Lauras for at købe en høj snegl. For den ser umiddelbart noget bleg ud, den høje snegl, som om den er bagt i en form og af albino dej. Højest utraditionelt. Og himmelsk. Kanterne var dækket af lag helt mørk og lidt bitter chokolade, der udgjorde en fin modvægt den søde og cremede midte med mandelflager. Vi kommer ikke uden om, at det er den bedste snegl til dato. En ren 5’er. Spørgsmålet er, om Meyer overhovedet kunne have lavet den.

Over and Out / Skægget”

5snegle

Om ganekærlighed, mangojuice og gå-ben

_MG_1892_0074

Et lille pip fra en lørdag i Nørrebro’s absolut laveste gear. En lørdag som startede med kold grød toppet med et festfyrværkeri af nødder, æble, blåbær og honning, en kombination der bare er ren kærlighed til kroppen og ganen. Dertil friskbrygget kaffe – til Skægget – the til undertegnede og så den nye fælles favoritjuice fra innocent med appelsin og mango! Det er som regel et hit med juice fra dem, da der ikke er tale om sådan noget tynd koncentrat som man så ofte får, men denne her er altså bare virkelig fyldig i både smag og konsistens, samtidig med at den er morgenfrisk og stadig lidt en sød treat (sagde jo det var en ny favorit ;)

Efter en morgenmad – der varede det meste af formiddagen – blev der tusset rundt, ordnet småting, kigget lidt i en bog og taget rigtig lange lørdagsbade, før vi besluttede os for at det snart måtte være kaffetid. Og satte kursen mod Torvehallerne. På gå-ben vej at mærke. Åh, hvor jeg elsker denne slags langsomme lørdag! Det giver virkelig turbo på opladningen af de mentale batterier skal jeg hilse at sige. Lige nu sidder jeg så med trætte gå-ben smækket op i sofaen og skriver til jer, imens Skægget er ved at trylle noget sammen ude over gryderne. Kan man ønske sig mere?

Rigtig god lørdag aften :D

Dette indlæg er ikke sponsoreret

Billede

Skæggets Sneglespor: Emmerys

Det er mandag morgen. Igen. Udenfor er det gråt og mit ansigt er helt rødt af slud/sjap/hagl, som den skarpe vind smed i hoved på mig på vej herind på skolen. Sådan en dag kræver lige en dyb indånding synes jeg. Og lidt ekstra kærlighed. Så jeg tænker at vi lige tager en omgang Skæggets Sneglespor til at starte ugen på. For der er helt sikkert lagt kærlighed i de lækre snegle han går og fylder sig med for tiden. I sidste uge stod Holms Bageri for skud (du finder den HER). Nu er det så blevet Emmerys tur:

Emmerys_hoej_snegl ”Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg er en rigtig mand. Ikke som dem fra DR – så meget dunk har snegleeksperimentet alligevel ikke givet mig endnu – mere i den forstand, at jeg opfører mig som verdensmester til dagligt og klynker som en lille dreng, når jeg er syg. Og syg er netop, hvad jeg lige har været. Tvunget til at tilbringe to hele dage i sengen med ondt i halsen efter en ubetænksom kollega valgte at smitte hele kontoret. Heldigvis var der råd at hente mod selvmedlidenheden, i ét af byens mange ’sneglemagerier’.

Sneglen fra Emmerys er en høj snegl med et hjerte af marcipan og ægte, mørk chokolade i stedet for glasur. Den yderste krans var lidt tør i toppen, men det blev hurtigt tilgivet, for ’kernen’ var helt fantastisk. Blød, fyldt med remonce og et godt modstykke til kaffen.

Nu er jeg jo fra tiden med den gamle karakterskala, hvor 13 var en ’lige-før-du-bliver-ophøjet-til-helgen-god-præstation’. Sådan er det også lidt med de 5 snegle her i Sneglesporet (aka ”Den ku’ Meyer ha’ lavet”), hvilket en snegl med tørre kanter selvfølgelig ikke kan få. Således, blot et mulehår fra højeste score, ender Emmerys på en flot 4’er (pil op).”

Over and Out / Skægget” Emmerys_hoej_snegl_anbefaling

Billede

Skæggets Sneglespor: Holms Bageri

Ansporet af utallige opfordringer og muligheden for at lægge vejen forbi byens bedste bagerier har Skægget meldt sig frivilligt til at anmelde byens snegleudbud. Og han lægger ud med Holms Bageri:

“Det var med øjne så store som onsdagssnegle, at jeg den første lørdag i efterårssemestret opdagede den nyligt åbne Holms Bageri i Frederiksberg Centret. Således udstyret med én af byens bedste scones er mange lørdag morgener på CBS startet med et smut forbi Holms. Og på en eller anden mærkelig, og for mig højst utraditionel, måde var det først i lørdags, at jeg prøvede deres direktørsnegl. Ansporet af ’Skægget Sneglespor’, et halvt års forventningsopbygning og en cykeltur med Lillemor halsende efter på baghjul var der udsigt til en sand fest.

En direktørsnegl er en semihøj snegl med en bund, der forhindrer remoncen i at forlade sneglen til fordel for bagepladen. Den er typisk ”saftigere” end en almindelig høj bagersnegl og blandt de absolutte favoritter.

Umiddelbart er eksemplet fra Holms ikke en undtagelse. Sneglen var på størrelse med én af de brede café kopper fra Ikea og vejede det samme som 3 rugbrødsmadder med levse (aka leverposteg for de uindviede). Selv den yderste krans, der ofte kan være lidt tør, var cremet og der var umiddelbart lagt op til en overhaling af Lagkagehusets direktørsnegl med flere længder. I længden var Holms sneglen dog så sød, at det bed i tandhalsene og sukker-overload-hovedpinen nærmest instinktivt meldte sig. Holms direktørsnegl ender derfor på en flot 3’er (og et fast holdepunkt for de kommende anmeldelser).

Over and out/Skægget”

(Du kan læse gårdsdagens intro til denne føljeton samt reglerne HER).

Ny følgeton på bloggis: Skæggets Sneglespor

Er der noget her i livet, der kan få smilet frem på Skægget en søndag eftermiddag – efter timevis af tung fordybelse i kedelige lærebøger – så er det en snegl fra Meyers, Lagkagehuset eller en af byens mange andre ”sneglebagerier”, som Skægget kalder dem. Forleden dukkede han op på Borups til en rundvisning med tydelige beviser i kindpelsen fra et pitstop i Meyers Bageri i Magasin. Og der gik det op for mig, at jeg nok er gift med en sand snegleekspert. Der skulle heller ikke meget overtalelse til, før han meldte sig som snegleanmelder til bloggis.

snegl2

I den kommende tid vil der derfor fra tid til anden dukke en snegleanmeldelse op her på bloggis, kaldet ’Skægget sneglespor’. Jeg bad Skægget skitse reglerne op og her er et forsigtigt indblik i, hvad der venter:

”Lad os starte med at skitsere banen op. Der dystes i kategorien ’høj snegl’, som omfatter alt fra den traditionelle høje bagersnegl med glasur til konditorsneglen med Valrharona chokolade i rigelige mængder. Alle snegle vurderes på en skala fra 1 til 5, der går fra ”Den kunne Meyer ha’ lavet” (5 = bedst) til ”Så vil jeg hellere have en hotdog” (1 = værst). Dysten i ‘høj negl’ udelukker helt naturligt flade snegle, onsdagssnegle, bløddejssnegle og øretæver (så vil jeg hellere have en hotdog!).

Det skal siges, at jeg er ret vild med hotdogs (det er fast menu de dage, hvor Lillemor ikke spiser hjemme), hvorfor det ikke nødvendigvis er en skam for den flade Nettosnegl at blive frasorteret til fordel for en ristet med det hele. De fleste af de snegle, vi tester, koster næsten det samme som en hotdog og sammenligningsgrundlaget kunne derfor ikke være bedre. Der er ingen penge i det, ud over dem jeg selv bruger på snegle.

Over and out/Skægget”

(Billederne i dette indlæg er resultatet af en minireportage opgave på Borups, som jeg fik overtalt min skønne søster til at medvirke i).

snegl1 snegl3 snegl4

Hvis du har lyst kan du også følge beth.log på instagram (her), på facebook (her) og via bloglovin (her).