Siden sidst 

 Halløj derude. Længe siden sidst synes jeg, men der kom lige en weekend i sommerhus ved Århusbugten (stadig med Å – jeg giver mig ikke på den her) med svigerfamilien, en midtvejsudstilling/koncert her på Borups Højskole og en herlig weekend med besøg af forældre og søskende, på tværs af bloggeriet. Og jeg har lavet den regel, at jeg nægter at lade sociale medier stjæle mit fokus/give mig dårlig samvittighed når jeg laver noget jeg brænder for eller tilbringer tid med dem jeg allerbedst kan lide.

En af de ting jeg har hygger mig med siden sidst – imellem sangtræning, billedredigering (tænker måske at lave et lille indlæg med de fotos jeg udstillede i fredags) og familietid – er at pynte lidt op til påske hjemme på frimærket. Men hold da op hvor er udvalget af påskepynt elendigt, hvis man altså ikke lige er til neongule kyllinger eller vil ofre hele opsparingen på Royal Copenhagen. Jeg fandt disse små trææg i Notradame og den pink fluffyness i Søstrene Grene (der fandt jeg også to fint malede porcelænsæg, som jeg af en eller anden grund ikke har fået foreviget – mon ikke de kommer på insta når grenene de hænger på om lidt springer ud?)   

 Og så skal i også lige have et hurtigt shot af søndagens besøg på Kokkedal Slot (deres The På Slottet arrangement har jeg tidligere skrevet om HER). Jeg var afsted på pigetur med mine søstre og mor, og jeg bliver aldrig træt af at spise SÅ fine kager i bløde stole med udsigt over slotsparken.  Dagen idag og igår er gået med animationfilm, som er et nyt fag jeg har fået her på højskolen (billedet i toppen af indlægget er fra dagens undervisning i at tegne storyboard). Det er super spændende og jeg glæder mig til at kunne vise jer resultatet senere på foråret. 

God aften :D

Skriv en kommentar